Lav en nem pude ud af dit aflagte strik

Lav en nem pude ud af dit aflagte strik

Inden du kasserer dit aflagte strik, så overvej at bruge det til at lave denne hurtige og nemme pude.

Jeg havde strikket en rigtig fin struktursweater. Desværre blev garnet efter flere vaske meget stift, og trøjen var ikke længere rar at have på. Der var derfor ikke andre, der kunne bruge sweateren, og garnet var blevet for stift og slidt til at kunne genbruges til et andet projekt. Efter et stykke tid fandt jeg på at lave sweateren til en pude. Det var heldigvis virkelig nemt, så står du selv med en slidt sweater, så overvej at lave den til en pude, inden du kasserer den.

 

Trin 1: Klip trøjen til

Jeg klippede trøjen over lige under ærmegabet. Alt efter hvilken facon din sweater har får du en kvadratisk eller en aflang pude på denne måde. Hvis der er behov for det, kan du også klippe af i siderne.

Pude af striksweater

 

Trin 2: Sy åbningen

Sy for- og bagsiden sammen, der hvor du har klippet. For mit vedkommende var det den øverste kant, der skulle sys sammen. Hvis du har klippe noget af i siderne, skal de også sys. Jeg brugte min symaskine og syede med små, korte sting. Er dit garn glat, kan det anbefales at sy flere gange, så du er sikker på det ikke går op.

Pude af striksweater

 

Trin 3: Lav en lukning

Den nederste kant er god at bruge som åbning, da den allerede har en fin aflukning. Du kan lukke din pude med bindebånd, lynlås, knapper eller noget helt fjerde. Jeg valgte knapper, som jeg syede på forsiden med jævn afstand og et godt stykke fra kanten. Derefter lavede jeg små løkker af garnet, som jeg syede fast på bagsidens kant. Når løkkerne sættes over knapperne holde puden sammen og fyldet inden i vil ikke være synligt.

Pude af striksweater

Pude af striksweater

Denne åbning gør at det er nemt at vaske betrækket, hvis der er behov for det. Hvis du ikke har behov for det, kan du også bare sy åbningen sammen i hånden.

Pude af striksweater

 

Genbrug dit strik

Det er vigtigt at bruge materialer klogt og genbruge, hvor det er muligt. Det bedste ville selvfølgelig være, at sweateren stadig kunne bruges som sweater, men når det nu ikke var muligt, synes jeg dette er en meget god måde både at genbruge materialerne og bevare det fine håndarbejde.

Pude af striksweater

Del artiklen:

Relaterede artikler

Del dine tanker

Kommentarer

Skriv kommentar

Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer til artiklen ovenfor, så del dine tanker med os.

Ved indsendelse accepterer du, at vi publiserer dit navn og kommentar på denne hjemmeside. Din email publiseres ikke, men gemmes af administrative årsager.