Kan strik gøre dig lykkelig?

Det er et super spændende spørgsmål. Der findes desværre ikke meget forskning på området, men lige så stille er man ved at få øjnene op for strik og håndarbejdes gode effekter.

Jeg fik fornyet nysgerrighed på emnet, da jeg forleden hørte et afsnit af podcasten “Brinkmanns briks“. Det er en podcast med Svend Brinkmann som vært og skiftende gæster. Denne gang havde han besøg af Anne Kirketerp, som er psykolog, Ph.D., tidligere håndarbejdslærer og forfatter til bogen Craft psykologi.

Hvorfor netop strik?

Anne Kirketerp har forsket i i craft psykologi, som dækker over mange forskellige typer håndværk og håndarbejde, fx syning, bagning, havearbejde og maling. Hun fremhæver dog strikning, som en særlig god aktivitet, fordi den dels er transportabel og nemt at have med og dels fordi sværhedsgraden kan gradueres. Man kan strikke noget helt simpelt ret-strik, som bare kører på rutinen og giver en god rytme, eller man kan blive opslugt af spændende og avancerede teknikker.

Strik er dog ikke den gyldne løsning for alle mennesker. Man kan ikke forcere de gode effekter, hvis man fx virkelig ikke bryder sig om at strikke. Her kan en anden form for håndarbejde eller håndværk give samme effekt. Det er vigtigt, at hånarbejdet på et eller andet plan er passionsdrevet, og at sværhedsgraden er tilpasset den enkelte. Det skal hverken være for let eller for svært.

Hvorfor er strik så godt?

Der er flere forskellige grunde til at strik er godt for det mentale helbred. En af de ting, Anne Kirketerp fortæller, er, at det kan hjælpe os med at glemme hverdagens problemer og skubbe overtænkning i baggrunden. Helt konkret fortæller hun, at det er rigtig godt at lave noget med hænderne. Vores hjerne (cortex) bruger nemlig 30 % på at koordinere vores hænders motorik, og dermed er der mindre hjernekapacitet til grublerier og bekymringer. Det betyder også, at der bliver færre indadvendte tanker og overtænkning.

Nogle oplever at craft sætter dem fri. Nogle kan ligefrem opleve en følelse af flow, hvor man bliver helt opslugt af arbejdet. Det udløser dopamin og giver psykisk trivsel.

Rytmiske bevægelser

En anden interessant ting, Anne Kirketerp fremhæver, er den rytmiske bevægelse ved strik og andre typer håndarbejde. Den rytmiske og repetitive bevægelse får nemlig automatisk kroppen til at give et afslapningsrespons og aktivere det parasympastiske nervesystem. Det er bl.a. derfor vi helt intuitivt begynder at vugge en urolig baby rytmisk for at få den til at slappe af.

Når man sidder helt afslappet med de gentagende og rytmiske bevægelser, fortæller det kroppen, at der ikke er fare på færde, og den begynder automatisk selv at slappe af. Det sænker responsen i det sympatiske nervesystem (stres) og aktivere det parasympastiske nervesystem (afslapning). Det er dermed positiv spiral.

Man kan rent faktisk måle, at det sænker hjerteslaget med op til 11 hjerteslag i minuttet. Man begynder dermed automatisk at trække vejret dybere og langsommere, hvilket gør det sværere for kroppen at producere adrenalin. Dette bidrager igen til den positive spiral og skaber velbehag.

Flow

Anne Kirketerp har læst mange studier af craft psykologi og håndarbejdes effekt på trivsel. I de studier er der 5 positive effekter, som går igen, hvor flow er den mest fremtrædende.

Flow er når man bliver helt opslugt af sit arbejde og slapper af samtidig. Tiden flyver afsted, og alt andet bliver lukket ude. Man glemmer sig selv for en stund og dermed også grublerier og negative tanker. Man føler velbehag uden at registrere det. Det perfekt kalibrede flow opstår, når man har fundet den helt rette balance mellem sværhedsgrad og ens færdigheder. Arbejdet er ikke for let, men heller ikke for svært, så man bliver hverken presset over arbejdet eller småkeder sig.

Den anden positive effekt er ro. Det er oplevelsen af at have kontrol over sin opmærksomhed og få et afslapningsrespons fra sin krop. Det giver mulighed for at styre sine tanker uden aktivt at gøre det – lidt ligesom meditation.

Den tredje effekt er forventningens glæde. Det er at vågne op om morgenen og med glæde tænke på det nye garn, man skal til at strikke med, det håndarbejdsprojekt man skal videre med, eller den opskrift man skal afprøve.

Effekt nummer fire er oplevelsen af at præstere noget meningsfuldt. Der er en basal tilfredshed ved at stå med et færdigt og håndgribeligt projekt i hænderne.

Den sidste effekt kalder Anne Kirketerp for kapacitet. Det handler om at udfordre hjernen og lysten til at blive god til noget. Du kender det sikkert, når du har strikket og noget var svært i starten, men pludselig mestrer man det, og har mod og lyst til at prøve endnu mere nyt.

Strik på recept

Anne Kirketerp er medstifter af foreningen Center for Craft og Sundhedsfremme. De arbejder for at fremme viden om de sundhedsfremmende effekter ved craft og for at få mere forskning på området. De har et ønske om at medicinsk craft bliver en realitet. Det vil sige, at lægen kan ordinere craft, hvis man har det svært psykisk, fx ved stres, angst, ensomhed eller lignende. Præcis på samme måde som læger kan ordinere motion og træning i dag.

Anne Kirketerp mener nemlig, at vi har en helt forkert måde at se afslapning på. Ofte hvis man skal slappe af, får man at vide at man skal gå hjem og lave ingenting. Men vi restituerer faktisk ikke bedst ved at være passive. Det giver nemlig plads til grublerier og negative tanker. Derimod restituere vi bedst ved at lave noget meningsfuldt som fx craft.

Bliver man lykkeligere af at strikke?

Lykke er et svært begreb, og det er svært at sige om strik helt videnskabeligt kan gøre os lykkelige. Forskning viser dog, at der er virkelige mange, gode effekter ved at lave et håndarbejde, som man har passion for. Det kan give velbehag og øge det mentale helbred, hvilket skaber en god base for lykke.

Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere, kan du lytte til podcastafsnittet af Brinkmanns briks her, eller læse Anne Kirketerps bog Craft psykologi.