Drops Puna
(21 masker x 28 rækker = 10 x 10 cm)
Beskrivelse af Drops Puna
Drops Puna er et lækkert garn i 100% superfin alpaka uld. Fibrene i garnet er ubehandlede (ingen kemikalier), hvilket betyder at garnet stadig har sine naturlige gode uld-egenskaber og en smuk uld-tekstur. Drops Puna fås i en række flotte naturfarver, primært i de grå og beige toner. Strikkefastheden er ca. 21 masker pr 10 cm og den anbefalede pindestørrelse er 4 mm.
Alternativer til Drops Puna garn
Du kan erstatte Drops Puna med andet garn med samme strikkefasthed (21 masker pr 10 cm), men nogle garner vil give det færdige produkt et anderledes udtryk. Se alle garner med strikkefasthed 21 masker.
Husk at du måske skal købe et andet antal garnnøgler, hvis løbelængden på garnalternativet er anderledes end på Drops Puna. Læs mere om at vælge det rigtige garnalternativ her.
Drops Puna er et flot garn med en rustik tekstur. Jeg strikkede en Ankers Trøje i garnet. Desværre synes jeg at garnet kradsede meget (men jeg er også meget uldsart) og havde en tendens til at fælde. Der findes forskellige gode råd til at undgå det, men dem fik jeg ikke afprøvet.
Garnet er flot, men jeg ville ikke bruge det igen ( i hvert fald ikke til beklædning).