Bæredygtigt garn
At snakke bæredygtighed kan være et svært og kompliceret emne, for hvad er egentlig bæredygtigt? Regnestykkerne er komplicerede, og med den stadig stigende fokus på green washing, kan man hurtigt komme galt afsted. Det kan være en jungle at navigere i, men jeg har samlet nogle råd, du som strikker kan følge, hvis du vil strikke mere bæredygtigt.
Certificeringer på garn
Det første, man kan gøre, er at kigge efter anerkendte certificeringer på det garn, man strikker med. Producenter har nogle gange deres egne mærkningsordninger, men dem skal man passe på med at stole på. Det ikke er lovligt for producenter at kalde noget bæredygtigt, medmindre de kan dokumentere det, men lovgivningen bliver nogle gange tolket lidt løst. Derfor bør man gå efter officielle og anerkendte certificeringsordninger.
Nogle af de mest anerkendte certificeringer, som bruges på garn er Oeko-Tex, GOTS og RWS.
- Oeko-Tex: Oeko-Tex er en uafhængig certificeringsorganisation, som arbejder for at tekstil (og garn) skal være fri for kemikalier og produceret under ansvarlige forhold. Oeko-Tex 100 er det mest anvendte mærke. Produkter med dette mærke er testet for 100 farlige kemikalier, som ligger under ordningens grænseværdi. Selvom navnet kan antyde det, har Oeko-Tex intet med økologi at gøre. Se alt Oeko-Tex-certficeret garn.
- GOTS: GOTS står for Global Organic Textile Standard, og de arbejder for en bæredygtigt fremstilling af økologiske tekstiler. Denne certificering omhandler hele forsyningskæden, lige fra den første fiberproduktion, til arbejdsforhold, kemikalieforbrug, miljøpåvirkning og det færdige produkt. GOTS er en af de mest omfattende certificeringer på området. Se alt GOTS-certificeret garn.
- RWS: RWS står for responsible wool standard og arbejder for bedre dyrevelfærd og mere ansvarlig og bæredygtigt produktion af uld. Certificeringen omhandler hele forsyningskæden. Udover dyrs velfærd er produktionsforhold, forvaltning af jord og arbejdsforhold også i fokus. Se alt RWS-certificeret garn.
Du kan læse mere om de forskellige certificeringsmærker i artiklen OekoTex, GOTS, RWS – Hvad skal du gå efter, når du vælger garn?
Når man snakker certificeringer, er det værd at bemærke, at det kan være dyrt og besværligt for producenter at opnå en certificering. Det kræver et stort arbejde og meget dokumentation. Derfor kan der være små producenter, som lever op til alle kravene, men ikke har mulighed, råd eller ressourcer til at opnå certificeringen.
Økologisk, mulesingfrit og genavendte materialer
Udover de nævnte certificeringer er der også andre ting, man kan gå efter, fx økologi, mulesingfri og genanvendte materialer.
- Økologisk garn: Når et garn er økologisk, betyder det at det er fremstillet uden brug af farlige sprøjtemidler og kemikalier. Det er både godt for slutproduktet og for vores miljø generelt. Se alt økologisk garn.
- Mulesingfri garn: Når et uldgarn er mulesingfri, betyder det, at merinofårene ikke har været udsat for mulesing. Mulesing er en smerteful praksis, man anvender i nogle områder, hvor man har problemer med en særlig slags fluer. Du kan læse mere om mulesing i artiklen Derfor skal du købe mulesing-fri garn. Se alt mulesingfri garn.
- Garn af genanvendte materialer: Garn kan produceres af genanvendte materialer. Genanvendte materialer dækker bredt og kan fx være fabrikkernes overskudsfibre, uld fra kasseret uldtøj eller polyester fra indsamlede plastikflasker. Her skal man være kritisk og tjekke, om det er en væsentlig del af produktet, der er genanvendt. Det kan være en ubetydelig, lille del, som er genanvendt blot for at retfærdiggøre at kalde det genanvendt. Ligeledes skal man have for øje, om der er tale om recycling og ikke downcycling. Ved downcycling bruger man materialer, som kunne være brugt mere hensigtsmæssigt et andet sted. Man gør dermed materialet mindre værd. Det er dog utrolig svært at gennemskue som forbruger. Se alt garn af genanvendte materialer.
Disse ting er gode rettesnore, men det er vigtigt at vide, at de ikke kan stå alene. Et mulesingfrit garn kan godt være blevet produceret med miljøbelastende kemikalier, og kan derfor ikke nødvendigvis betegnes som bæredygtigt. På samme måde kan et Oeko-Tex-certificeret garn være fremstillet med skadelige kemikalier, som ikke er tilstede i slutproduktet og derfor ikke kan måles i testen for de 100 kemikalier. Men derfor kan det jo godt have skadet vores miljø tidligere i processen.
Undersøg producenten
En anden ting, du som strikker kan gøre, er at undersøge, om producenten generelt går op i bæredygtighed. De fleste producenter vil nok mene, at de går op i det. Men spørgsmålet er mest, hvor højt de prioriterer det, og om de kan dokumentere det, så det ikke blot bliver tomme løfter. Det kan fx være beskrivelser af, hvad de aktivt selv gør, og hvordan de sikrer sig, at deres underleverandører sørger for god dyrevelfærd, arbejdsforhold, bæredygtigt produktion, mindre klimabelastning mm.
Køb lokalt
En væsentlig faktor i bæredygtighed er transport, og hvor i verden, vi får vores varer fra. Hvis det er muligt, vil det næsten altid være anbefalelsesværdigt at købe lokalt. Så undgår du den lange transport og kan måske endda købe direkte fra producenten.
Her skal du være opmærksom på, at der er forskel på om fibrene / ulden er lokalt produceret eller om garnet er lokalt forarbejdet. Nogle fibre og typer af uld kan af naturlige årsager være svære at producere lokalt, men er det både produceret og forarbejdet lokalt, er det ekstra godt.
Ud over at handle bæredygtigt ved at købe lokalt, støtter du også den lokale økonomi og arbejdsmarked.
Bæredygtige materialer
Det er svært at snakke om bæredygtige materialer, og det er et svært regnestykke at opgøre. Man vil umiddelbart tro at økologisk produceret garn er bæredygtigt. Men hvis det er produceret et sted med dårlige arbejdsvilkår og et sted, hvor det skal transporteres rigtig langt, er det ikke bæredygtigt i sidste ende.
Bambus har været set som et bæredygtigt produkt, da det er planter, som vokser meget hurtigt og derfor hurtigt kan genplantes. Men bambus bruges til at producere viskose, og det kan være en meget forurenende proces, som giver meget spildevand. Vil du undgå det, så se efter viskose, som er Lyocell eller Tencel. Det er viskose, som er produceret med mindre spildevand og i lukkede kredsløb.
Polyester, polyamid, nylon og akryl ses derimod ofte som ikke bæredygtige materialer, da det produceres af olie og er en form for plastik. Det er dog ikke så sort/hvidt, for disse fibre har en virkelig god slidstyrke. Hvis de blandes i garn, kan det gøre, at produktet holder længere, og vi kan udskyde nyproduktion længere. Polyamid bruges ofte i strømpegarn for at give dem bedre slidstyrke.
Concito har lavet en rapport, hvor de bl.a. har sammenlignet forskellige materialers påvirkning af klimaet. Her kan man se at de forskellige materialer score meget forskelligt alt efter hvilke parametre man kigger på. Kigger man på vandforbrug har bomuld er meget højt aftryk, mens polyester har et meget lavt. På den anden side har bomuld et meget lavt aftryk på klimaforandringer, mens nylon har et højt aftryk. Kigger man på arealanvendelse er det lige omvendt, hvor bomuld kræver et stort areal og nylon et meget lille. Se mere ved Concito.
Brug (og opbrug) dit strik
Ligegyldigt om garnet, du har strikket med, er bæredygtigt produceret eller ej, er det aller vigtigste, at dit strik bliver brugt (og opbrugt). Hvis en sweater er strikket af det fineste og mest bæredygtige garn der findes, men blot får lov til at samle støv i skabet, er det stadig overproduktion og på ingen måde bæredygtigt.
“Et stykke tøj med et produktionsaftryk på 10 kg CO2e, der kun bliver brugt 10 gange, er i sidste ende fem gange så klimabelastende som et stykke tøj med et produktionsaftryk på 20 kg CO2e, der bliver brugt 100 gange”. Kilde: Concito.
At dit strik bringer glæde og bliver flittigt brugt, gør at det måske kan udskyde eller erstatte køb af nyt tøj. Derfor er det vigtigt at bruge tøjet, til det ikke kan mere. Tænk derfor dette ind, når du planlægger, hvad du skal strikke. Gør dig umage, når du strikker, så du får så godt et produkt som muligt, som du vil være glad for og bruge i mange år.
Genbrug og reparer dit strik
Det kan ske for os alle, at vores smag skifter, og trøjen som var et hit for et par år siden, er måske ikke længere så attraktiv, når man kigger ind i tøjskabet. I sådanne tilfælde er der flere ting, du kan gøre. Hvis trøjen stadig er fin og i god stand, kan du måske give den til en, som vil elske den lige så meget, som du gjorde i starten.
Hvis det ikke er tilfældet, kan det også være en mulighed at trævle op og genbruge garnet til et nyt strikkeprojekt. Det er næsten som at få gratis garn til et nyt strikkeprojekt. Er der steder, der er blevet slidt, kan du klippe det stykke af garnet af. Hvis der ikke er nok garn til et helt strikkeprojekt, kan du kombinere med andet garn, fx i flerfarvet strik, striber eller lignende.
Det er også vigtigt at huske, at du ofte selv kan reparere dit strik, hvis det skulle gå i stykker eller blive slidt. Det er en god idé altid at gemme lidt garn fra et strikkeprojekt, så du har lidt til en reparation. Hvis du ikke har mere garn, kan du lave “visible mending” eller brodere oven på det slidte område. Prøv at søge på visible mending knit på Pinterest, og lad dig inspirere af de mange fine måde at reparere strik på.
Har du input til hvordan man som strikker kan handle og strikke mere bæredygtigt, vil vi meget gerne høre dine input i kommentarfeltet nedenfor.
Kommentarer