Sådan undgår du fnug og fnuller på dit strik

Sådan undgår du fnug og fnuller på dit strik

Du kender sikkert det at dit tøj og strik med tiden kan få nogle løse fnuller og fnug, som får det til at se lidt træt og slidt ud. Det er helt naturligt, at der kommer fnug med tiden og efter brug, men heldigvis er der meget, du kan gøre for at undgå det og for at fjerne det, når det allerede er kommet.

Artiklen indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du Garnportalen, uden det koster dig noget.

Hvorfor kommer der fnug på mit strik?

Garn er fremstillet af fibre, som er spundet sammen. Med tiden og når fibrene bliver bevæget (når du går med dit tøj), kan de løsne sig og glide fra hinanden, og det vil vises sig som fnug på tøjet i form af små samlinger af af løse fibre. Du vil derfor se flest fnug på de steder, hvor tøjet gnider mod hinanden eller andet, fx under armene, på ærmerne eller på strømper.

 

Hvordan undgår jeg, at mit strik fnulrer?

Du kan desværre ikke helt gardere dig imod de irriterende fnuller, som kan få dit strik til at se brugt og slidt ud. Men der er en masse forskellige ting, du kan gøre for at mindske fnuller og forebygge det.

 

Køb garn af god kvalitet

Hvor meget dit strik fnuldrer, og hvor mange fnug det giver, kommer an på kvaliteten og materialet. Nogle materialer har en tendens til at fnuldrer mere end andre. Materialer af god kvalitet er typisk spundet af længere fibre end materialer af dårlig kvalitet. De lange fibre hænger bedre sammen end korte, og de vil derfor fnuldrer mindre.

 

Brug garn som er tæt spundet

Det har stor betydning for mængden af fnuller hvor tæt spundet garnet er. Jo tættere garnet er spundet, jo bedre vil fibrene hænge sammen og jo mindre tilbøjelig vil de være til at glide fra hinanden og danne fnuller. Et tæt spundet garn vil også ofte fremstå som et garn med en glat overflade, hvor et løst spundet vil få en lidt mere ru overflade, som vil være mere tilbøjelig til at gribe fat i og hænge fast i andre overflader.

 

Strik i fnuller-frit garn

Kan man virkelig få garn, som ikke fnuldrer? Ja! Eller næsten i hvert fald. Fnuller kaldes pilling på engelsk, og der findes et begreb som hedder anti-pilling, altså fnuller-frit. Anti-pilling er en særlig måde at behandle garnet på, som gør at det er mindre tilbøjeligt til at fnuldre. Find anti-pilling garn på Garnportalen her.

 

Pas på dit strik, og undgå slid på udsatte områder

Fnuller kommer mest de steder hvor strik gnides mod sig selv eller andre overflader, fx under armene, hvor ærmer og side gnider mod hinanden, når vi bevæger armene. Det er svært helt at undgå, men du kan alligevel overveje om det er muligt at begrænse slid, når du bære strik.

  • Undgå at hvile albuerne og underarme på bordkanten, når du sidder ned.
  • Undgå at læne dig ind over bordpladen, når du sidder ved et bord.
  • Undgå at bære skuldertaske eller rygsæk direkte på dit strik.

Derudover kommer der også en del slid ved vask, især i vaskemaskinen, så sørg for at vende vrangsiden ud på dit strik og læg det gerne i en vaskepose, så der ikke skabes friktion med det øvrige tøj i vaskemaskinen.

 

Hvordan fjerner man fnuller fra strik?

Der findes flere forskellige metoder, teknikker og redskaber, som kan hjælpe dig med at fjerne de irriterende fnug fra din striktrøje. Både de helt gode, gamle husmoderråd og nye smarte redskaber.

Når du fjerner fnug med et redskab, er det generelt vigtigt at dit strik ligger helt fladt, fx spændt let ud over et strygebræt. Det er også vigtigt at du er forsigtig og ikke overgør det, så du blot får revet flere fibre løs, som vil danne endnu flere fnuller. Derudover virker det bedst at fjerne fnuller, på helt jævn glatstrik, og kan være lidt mere besværligt på mønsterstrik med meget struktur.

 

Fjern fnuller fra dit strik med en fnugfjerner eller uldshaver.

Fnugfjerner, uldshaver, uldpeeler. Den lille, smarte maskine har mange navne. Det er i princippet en lille, kompakt, batteridrevet barbermaskine, beregnet til uld og strik. En uldshaver er nem at bruge, og den har en beskyttende plade, så du ikke kommer til at lave hul i dit strik. Derudover har den en opsamler, så du ikke har fnuller over det hele, mens du renser dit strik.

Fjern fnuller med en uldkam

En uldkam ligner lidt en kam, som den man kender fra når man reder hår, men den har ikke lange tænder, som en almindelig kam. Derimod har den en ru flade nederst, ofte med små huller, som de små fnuller kan sætte sig fast i. Man bruger uldkammen ved at at køre den forsigtigt hen over sit strik og fjerne fnuller efterhånden, som det løsner sig. Uldkammen er et meget simpelt redskab og nem at bruge.

Fjern fnuller med en barberskraber

Det er en velkendt måde at bruge en barberskraber til at fjerne fnuller på strik, men man skal dog passe på og være meget varsom med at bruge denne metode, fordi det er nemt at komme til at lave hul eller ødelægge garnet.

Sørg for at bruge en helt ny skraber, så bladet er så skarpt som muligt. På den måde behøver du at skrabe færre gange. Læg tøjet på en helt plan flade, fx spændt ud over et strygebræt. Skrab forsigtigt med barberskraberen og læg endelig ikke kræfter i. Skrab langs masker i og ikke på tværs.

 

Fjern fnuller med en grydesvamp

Et af husmoderrådene til at fjerne fnuller fra strik er at bruge en grydesvamp / skuresvamp. En af de traditionelle, små farvede svampe, som fås i et væld af farver og har en grov, ru side på en ene side. Brug den grove, ru side af svampen på samme måde som du ville bruge en uldkam.  Stryg den forsigtig ned over dit strik. Prøv først meget forsigtigt og hvis du ikke får nok fnuller af, kan du lægge lidt flere kræfter i. Pres endelig ikke for hårdt, da du så blåt vil rive mere op i garnets fibre og danne nye fnuller.

 

Hvad er dit bedste tip mod fnuller på strik?

Har du gode råd og tricks til at fjerne eller måske helt undgå fnuller på strik, så del det meget gerne i kommentarfeltet nedenfor. Vi vil elske at høre dine erfaringer.

Del artiklen:

Relaterede artikler

Del dine tanker

Kommentarer

Skriv kommentar

Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer til artiklen ovenfor, så del dine tanker med os.

Ved indsendelse accepterer du, at vi publiserer dit navn og kommentar på denne hjemmeside. Din email publiseres ikke, men gemmes af administrative årsager.