Strikkede julekugler med perler – gratis strikkeopskrift

Strikkede julekugler med perler – gratis strikkeopskrift

Har du lyst til at prøve at strikke med perler, men har ikke mod på en hel sweater? Så prøv at strikke disse fine julekugler, som du får vejledning og opskrift på her.

Julekuglerne er hurtige og nemme at strikke. De strikkes frem og tilbage og lukkes til sidst med usynlige madras-sting og udfyldes med vat. Der bruges ganske lidt garn, så de er velegnet til garnrester. De kan strikkes i alle garntykkelser, men jeg har brugt garn med en strikkefasthed på ca. 20 masker pr 10 cm. For at få et mere tæt look, hvor man ikke så nemt ser fyldet inden i, har jeg strikket på pinde, som er 1 mm mindre end anbefalet til garnet.

strikkede julekugler med perler

Jeg har her holdt mine strikkede julekugler i hvid, så de minder om snebolde, men de kunne også være super fine med farvede perler på hvid garn eller måske multifarvet garn eller striber. Der er virkelig mange muligheder.

Perlerne placeres tilfældigt og i den tæthed, man ønsker. Jeg har brugt perler i forskellige størrelser og placeret dem på alle retpinde med en afstand på 2-4 masker. For at gøre det nemmere at bruge perler har jeg strikket med en tynd følgetråd med perlerne på. På den måde undgår man at skulle sætte dem på et tykt garn. Har du ikke strikket med perler før, kan du se hvordan man gør i denne artikel. Jeg har brugt metode 1 til disse julekugler, men brug den metode du har lyst til.

Mine julekugler er ca. 7 cm i diameter, men størrelsen vil afhænge af din strikkefasthed og garntykkelse.

strikkede julekugler med perler

 

Vejledning til strikket julekugle

Julekuglen strikkes frem og tilbage på jumperpinde eller rundpinde. Der strikkes oppefra og ned og lukkes til sidst med usynlige madras-sting.

Materialer:

  • Garn. Alle strikkefastheder kan bruges, men jeg har brugt ca. 20 masker pr 10 cm.
  • Vat eller andet fyld.
  • Evt. perler til pynt.
  • Strikkepinde. Jumperpinde eller rundpinde, gerne i et nummer mindre end garnet anbefaler, så dit strik bliver tæt.
  • Stoppenål til at sy kuglen sammen.

Forkortelser:

  • r = retmaske
  • vr = vrangmasker
  • v-udt = venstrevendt udtagning. Laves ved at opsamle en maske i lænken mellem to masker. Den tages op forfra og strikkes derefter drejet ret. Se hjælpevideoen nederst på siden.
  • 2r sm = 2 ret sammen. Højrepind stikkes gennem 2 masker på samme tid, og de strikkes ret som om de var én.

Sådan gør du:

Slå 9 masker op, og strik frem og tilbage i forhold til vejledningen eller diagrammet nedenfor. Alle ulige pindenumre er vrangside og alle lige numre er retside. Hvis du ønsker perler på julekuglen tilføjes de tilfældigt på alle retpinde.

Pind 1 (vrang-side): Strik alle masker vrang.
Pind 2 (ret-side): Strik 1 ret og derefter *1 v-udt, 1 ret *. Gentag instruktionen mellem stjernerne, så det er strikket i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 16 masker på pinden.
Pind 3: Strik alle masker vrang.
Pind 4: 1 ret, *1 v-udt, 2 ret*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 23 masker på pinden.
Pind 5: Strik alle masker vrang
Pind 6: 1 ret, *1 v-udt, 3 ret*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 30 masker på pinden.
Pind 7: Strik alle masker vrang
Pind 8: 1 ret, *1 v-udt, 4 ret*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 37 masker på pinden.
Pind 9: Strik alle masker vrang.
Pind 10: Strik alle masker ret.
Pind 11: Strik alle masker vrang.
Pind 12: Strik alle masker ret.
Pind 13: Strik alle masker vrang.
Pind 14: Strik alle masker ret.
Pind 15: Strik alle masker vrang.
Pind 16: Strik alle masker ret.
Pind 17: Strik alle masker vrang.
Pind 18: Strik alle masker ret.
Pind 19: Strik alle masker vrang.
Pind 20: Strik alle masker ret.
Pind 21: Strik alle masker vrang.
Pind 22: Strik 1 ret, *3 ret, 2r sm*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 30 masker på pinden.
Pind 23: Strik alle masker vrang.
Pind 24: Strik 1 ret, *2 ret, 2r sm*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 23 masker på pinden.
Pind 25: Strik alle masker vrang.
Pind 26: Strik 1 ret, *1 ret, 2r sm*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 16 masker på pinden.
Pind 27: Strik alle masker vrang.
Pind 28: Strik 1 ret, *2r sm*. Strik mellem stjernerne i alt 7 gange. Afslut med 1 ret. Der er nu 9 masker på pinden.

 

Diagram:

Diagram til strikket julekugle

Afslutning:

Klip garnet af med en lang ende og sæt en stoppenål på enden. Sy gennem alle maskerne på strikkepinden, fjern strikkepinden og stram snoren, så hullet lukkes. Sy med madrassting de to sider sammen. Stop halvvejs og udfyld kuglen med vat. Vær påpasselige med at få vattet pænt fordel, så kuglen bliver rund.

Når du kommer til toppen, syr du gennem alle opslagsmasker for at lukke hullet pænt. Bind garnenden sammen med tråden fra de opslåede masker. Nu er din julekugle færdig!

 

 

Hjælpevideoer til at strikke julekugle

Venstrevendt udtagning:

 

Montering med madrassting:

 

strikkede julekugler med perler

Del artiklen:

Relaterede artikler

Del dine tanker

Kommentarer

Skriv kommentar

Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer til artiklen ovenfor, så del dine tanker med os.

Ved indsendelse accepterer du, at vi publiserer dit navn og kommentar på denne hjemmeside. Din email publiseres ikke, men gemmes af administrative årsager.